Hvem er vi?
Tim Faldov er arkitekt, cand.polyt.arch og direktør i Nordic Living Danmark. Han deler primært sin tid mellem København og Thisted, men løser opgaver i hele Danmark og i udlandet.
Arkitektur med sjæl, funktion og æstetik
Nordic Living Danmark er en arkitektvirksomhed, der tager dig i hånden fra designfasen, til du står med et nøglefærdigt produkt. Tim Faldov er en ægte thybo, der sætter en ære i at være ordentlig, pålidelig og ærlig. Intet problem er for småt, og meget få er for store.
Som arkitekt er Tim Faldov især optaget af at skabe oplevelser i et rum. Det skal selvfølgelig være funktionelt, men filosofien i Nordic Living er, at to plus to kan godt give fem, når der er kælet for detaljen. Stilen er ofte minimalistisk og præget af rene linjer, men der er altid noget i detaljerne, der skaber en ekstra dimension til rummet og samspillet med omgivelserne.
Siden Tim Faldov var helt lille, har han vidst, han ville være arkitekt. Som syv-årig forelskede han sig i et hus på vejen hjem fra skole, og hver dag gik hjem og tegnede nye detaljer på sin egen gengivelse af drømmehuset. Når holdkammeraterne i bussen på vej til udebanekampe snakkede om Maradona og Laudrup, sad den ellers talentfulde midtbanespiller og bladrede i Bo Bedre. Det er den samme kærlighed til design, arkitektur og materialer, der driver ham i dag.
Bæredygtig transformation og helhedsorienteret rådgivning
Dit hjem – din historie. Oplevelsen skabes i detaljen.
Hos Nordic Living Danmark skaber vi rum, der ikke blot fungerer – men inspirerer, fortæller en historie og giver værdi i hverdagen. Vi arbejder med helhedsorienteret design, hvor lys, proportioner, materialitet og teknologi går hånd i hånd med funktionalitet og identitet.
Vi tror på, at arkitektur skal kunne mærkes. Den skal skabe flow og stemning, give oplevelser i hverdagen og samtidig være teknisk gennemtænkt og bæredygtigt opbygget.
Every house comes with a story – making gestures in everyday life.
Dit hjem – din historie. Oplevelsen skabes i detaljen.
Vi er med hele vejen: fra konceptudvikling og myndighedsbehandling til detaljering og byggeledelse.
Vores tilgang giver dig en tryg proces, hvor designmæssig elegance møder praktisk bygbarhed og hvor installationer, energi og komfort tænkes ind – uden at forstyrre det rene arkitektoniske udtryk.
Arkitektonisk tilgang
- Rumlig oplevelse: Vi arbejder med bevægelse, lys og akustik, så rummene får karakter og understøtter daglig brug.
- Materialitet: Vi vælger bevidst taktile overflader og samspil mellem træ, beton, glas og stål – med respekt for stedets identitet.
- Proportion og detaljering: Skarpe linjer, præcise overgange og velovervejede løsninger skaber ro og kvalitet.
- Transformation og nybyg: Vi ser potentiale i selv de mest udfordrende rammer – fra rå erhvervslokaler til helhedsplaner for boligområder.
- Bæredygtighed og teknologi: Energieffektive principper og intelligente styringssystemer integreres diskret i arkitekturen.
- Bygbarhed og økonomi: Vores løsninger kan realiseres i praksis – teknisk, praktisk og økonomisk.